Hack Hunt 3.0 er en hold-konkurrence, så I skal starte med at finde jer nogle holdkamerater (3 stks) og et holdnavn.
Ved konkurrencens start vil I få udleveret en IP range, altså en række IP-adresser. Ud af disse skal I finde den første server.
På hver server vil I kunne finde svar og spor som peger jer til den næste server. På et tidspunkt kommer I til den sidste server, hvor der ligger et svar. Dette svar skal afleveres ved crew-bordet.
I løbet af året har vi tweetet hints og vejledninger til HackHunt, så hvis I går i stå, så prøv at følge med der, da der "kan" komme hints i løbet af weekenden.
Jo hurtigere I afleverer de fundne svar (ja, der er flere), jo flere point får i.
Den der til sidst har flest point, vinder.
Sørg for at læse alle servernes indhold grundigt igennem, ellers risikerer I at gå glip af spor, svar, og vejledninger som kan være nødvendige for at komme videre.
Og HUSK: Google er din ven! Hvis noget ikke virker, eller I er i tvivl om hvordan I kan gøre noget bestemt, så prøv at google det. En hacker bruger ofte 50% af sin tid på at undersøge ting, og her er Google til stor hjælp.
Alle serverne er lavet således at det ikke skulle være muligt for nogen at bryde ind på dem. Hvis det alligevel skulle lykkes jer at få adgang til en server, så lad være med at slette eller ødelægge noget. Læg i stedet et bevis for at I har haft adgang, og kontakt den ansvarlige, så kan det det være at det giver ekstra point.
- Det er ikke tilladt at angribe andre brugeres computere
- HackHunts servere ligger i et andet netværk end resten af Netbytes maskiner, så deltagerne skal KUN angribe denne del af netværket.
- Det er tilladt at snyde, men hvis man bliver opdaget bliver man diskvalificeret.
Dragon